Her er et lille uddrag af markedsføring no. 2 2011.
Browsermarkedet i Danmark
For at vejlede og udvikle mest hensigtsmæssigt, holder vi altid skarpt øje med teknologiske trends – og browser-fordelingen er ingen undtagelse. Det er og har altid været et interessant og vigtigt emne i forhold til tilgængelighed og kompatibilitet. Disse tal er opdateret i forhold til statistikkerne for januar 2011.
Internet Explorer
Internet Explorer har stadig en markant del af markedet (>50%), da Windows stadig har en stor del af markedet (>85%). Men Internet Explorer 6 har en forbløffende lille del af markedet (<2%) og Internet Explorer 7 har også en faldende markedsandel (<9%).
Internet Explorer 7 er dog stadig 4. mest brugte browserversion i Danmark med Chrome 8 på tredjepladsen og Firefox 3.6 på andenpladsen (og selvfølgelig Internet Explorer 8 øverst). Men hvis man sammenligner browsere med Internet Explorer 7, så er der flere, der bruger en eller anden version af Firefox, Chrome eller Safari end der bruger Internet Explorer 7. Jaja, bevares. Det er lidt en grov udnyttelse af statistik, men giver stadig en interessant konklusion. ;)
Mobilt web
Det mobile web har en forbløffende lille andel af de samlede webbesøg i Danmark (<2%). Inden for mobile web-klienter har iPhone’n stadig den største andel (har ligget støt omkring 55%), men Android er i kraftig fremgang (fra <6% til >27% inden for det sidste år). Stort set alle andre mobile web-klienter (såsom Opera Mini eller Nokia’s og Sony Ericsson’s indbyggede browsere) er i tilbagegang og iPhone, iPod Touch og Android udgør tilsammen det meste af markedet (>90%).
Vi forudser, at denne udvikling fortsætter i den nærmest fremtid, hvor iPhone’n vil dominere med iPad’en som en mulig forstærkning, men at vi inden for en lidt længere horisont vil Android sandsynligvis overtage markedet – især når de mange kommende Android-baserede tablet-computere kommer på markedet. En kommende spiller bliver dog også Windows Phone 7, som i dag stort set ikke kan ses i statistikkerne, men som nu har indgået partnerskab med Nokia og derfor bliver platformen for Nokia’s kommende smartphones efter Stephen Elop konstaterede, at Nokia er en synkende skude, hvis de fortsætter nuværende strategi.




3 Responses to “Browsermarkedet i Danmark”
Altid vigtigt at være opmærksom på hvilken platform brugerne bruger til at se ens site, uanset om vi snakker browser, opløsning eller hardware.
Men, hvor har i jeres tal fra?
De adskiller sig rimelig markant fra FDIMs officielle, der er et gennemsnit for (stort set) alle større websites i Danmark:
http://fdim.dk/Statistik/teknik/browserbarometer
Ah, havde ikke lige klikket på %-tallene, hvor det jo tydeligt fremgår at det er Statcounter.
[...] This post was mentioned on Twitter by Michael Brydebøl, Konstellation. Konstellation said: Vidste du, at Internet Explorer 7 har under 9% af markedsandelen i Danmark? Moderne browsere er normen… http://bit.ly/f83Pju [...]